TEMADAG 10 okt 2026
FÆLLES TEMADAG - PIEMONTESE & GRAUVIEH
🐂 Et imponerende besøg hos Nørgaard Charolais!
Sikke et besøg! Vi havde fornøjelsen af at besøge Mads & Rebecca hos Nørgaard Charolais til en spændende, inspirerende og fagligt stærk dag, hvor vi fik et unikt indblik i hans måde at drive forretning på.
Mads er på mange måder lidt hvad vi kan kalde for en bilsælger – bare med køer og kød! Og det er faktisk ret imponerende, hvordan han har formået at skabe en stærk forretning omkring sine dyr og sit kød.
Med hele 33.000 følgere på Facebook, 1.500 familier på SMS-listen og en årlig omsætning på omkring 2,5 millioner kroner fra salg til private har han virkelig formået at skabe en tæt relation til sine kunder. Samtidig deltager han på 5-6 dyrskuer om året og sælger løbende kød fra sine egne dyr.
Det er sejt at opleve, hvordan faglighed, passion og købmandskab kan gå hånd i hånd, og hvordan Mads har formået at gøre sine dyr og sine produkter til noget, kunderne engagerer sig i og gerne vil være en del af. Det kræver både hårdt arbejde, forståelse for mennesker og evnen til at fortælle den gode historie.
Vi fik selvfølgelig også lov til at smage på pølser lavet af kød fra deres egne dyr – en rigtig god og velsmagende start på besøget! 🌭
Vi var meget glade for den varme modtagelse, den spændende fremvisning og Mads’ lyst til at dele ud af sine erfaringer. Det var en dag fyldt med inspiration, gode snakke og masser af faglig indsigt.
En kæmpe tak til Mads for at åbne dørene og give os et indblik i en virkelig imponerende forretning – og ikke mindst tak for den fantastiske opbakning med hele 35 tilmeldte! Det glæder os utrolig meget at opleve så stor interesse.
Tak for en rigtig god dag hos Nørgaard Charolais! 👏🐂
Billedgalleri
Klik på et billede for at se det i fuld størrelse
